Hovedmenu

- - - - - - - - - - - -

Forside

Bestyrelsen

Tilsynsrapport

Tilsynserklæring 2009-2010

1) Skolen: Rudolf Steiner Skolen i København, Skolekode: 101533

2) Navn på tilsynsførende: Ove Frankel .

3 ) Tilsynsbesøg med angivelse af, i hvilke klasser og hvilke fag tilsynet har overværet
undervisningen.
Jeg har besøgt skolen dagene 2. 9. og 16. marts 2010
Alle klasser: Morgensamling og sang
Følgende undervisning er overværet:
8. klasse: Samtale med eleverne om deres oplevelse af egen kunnen og læring
Læseprøve på klassens skuespil, Den Lille Prins, samt klassens drøftelser
af opsætning, indhold mv.
7. klasse: Geografi
6. klasse: Dansk og tysk, engelsk og historie.
Møde med lærerne om evaluering.

Forbemærkning:
Skolen er eksamensfri og eleverne får ikke karakter. Derfor har jeg valgt at fokusere dette
års tilsyn på skolens evalueringspraksis: Hvorledes véd lærerne, hvad den enkelte elev
lærer og hvordan kan den enkelte lærer anvende denne viden til elevernes bedste.
Det var temaet i mine drøftelser med lærerne og ved et møde med lærerne den 16. marts:
Alle eleverne modtager et omfattende skriftligt vidnesbyrd efter 1. 3. 5. 7. og 8. klasse.
Vidnesbyrdene omfatter en anerkendende beskrivelse af eleven og dennes indsats i det
almindelige skoleliv og elevens sociale kompetencer. Derefter er der en beskrivelse af
elevens arbejde og kunnen i hvert fag.
Vidnesbyrdet, særligt i de ældste klasser, er hovedhjørnestenen i skolens evaluering af
dens undervisning og af elevernes læring. Det støtter sig på et væld af iagttagelser skoleåret
igennem, her skal særligt nævnes elevernes skriftlige arbejder, de s.k. hovedfagshæfter,
som alle elever udarbejder igennem hver periode.
Læreren indsamler alle hæfter til tider under perioden og altid lige efter. Hæfterne bliver
rettet og kommenteret og eleverne får de rettede hæfter med hjem så forældrene kan se
kommentarer og hæfte og kvittere herfor i hæftet.
Flere andre skriftlige og mundtlige arbejdsformer giver detaljeret viden om den enkelte
elevs læring. Iøjnefaldende er elevernes kunstneriske og håndværksmæssige arbejder.
Jeg har ved tilsynet anbefalet, at man overvejer nogle forbedringer af skolens meget udbyggede
evalueringspraksis:
At man i fagvidnesbyrdene – og i øvrigt - arbejder med ’Blooms Taxonomi’. Det vil give
et mere præcist og nuanceret billede af den enkelte elevs kunnen samtidig med at det vil
give en bedre almen terminologi. Vidnesbyrdene i de ældste klasser kan også omfatte en
kort fagbeskrivelse af de enkelte fag, så læseren kan vide, hvad der faktisk er gennemgået.
Disse fagbeskrivelser bør være i overensstemmelse med de læreplaner, der er at
læse på skolens hjemmeside.
Jeg har anbefalet at lærerne holder sig orienteret om ’Fælles mål’ fra folkeskolen og at
man arbejder med nogle af de forskellige tests, der stilles til rådighed.

Endelig har jeg anbefalet at man giver opgaver fra folkeskolens 9. klasses afgangsprøve
til eleverne i 8 klasse. Det er min overbevisning, at eleverne vil have glæde af dem, fordi
de vil få bestyrket tillid til at de ’kan’.

4) Tilsynets vurdering af elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk.
Dansk:
Mødet med eleverne i 8. klasse viste deres overbevisende sproglige færdigheder. De
kunne lytte, spørge og beskrive. De kunne inddrage hinandens synspunkter i samtalen,
bygge videre på dem og supplere hinanden. De havde en lysende stolthed over deres sociale
fællesskab og i disse anerkendende rammer kunne de boltre sig sprogligt.
Eleverne arbejdede med at indøve Saint-Exupérys: ‘Den Lille Prins’ som skuespil. De
havde et helt fortroligt forhold til teksten, som de anvendte uændret og øvede den som
replikker i et skuespil. Deres måde at arbejde på viste en afbalanceret evne til at arbejde
sammen om tekstforståelsen og om hvordan den kunne iscenesættes, så publikum kunne
få udbytte af den.
Eleverne kan læse flydende og skrive så godt som fejlfrit. De kan læse og forstå noveller,
drøfte indholdet, værdsætte stilelementer etc.

7. klasse arbejdede med tekster om Afrika og afrikanske folk. Eleverne havde både i fællesskab,
i mindre arbejdsgrupper og individuelt udarbejdet og diskuteret tekster, som de
så kunne renskrive og indføre i deres hovedfagshæfter. Deres sproglige forståelse var
ganske høj, deres formuleringsevne ligeså og de viste stor respekt i deres sprogbrug overfor
emnet.

6. klasse arbejdede med at få styr på et omfattende tekstmateriale som de individuelt
havde skrevet i deres historieperiode om Rom. At få teksten og billederne organiseret på
logisk og gennemskuelig måde var en udfordring.
Eleverne i 6. klasse fik – som led i historieundervisningen – hver udleveret ret omfattende
tekster om enkelte romerske kejsere, som de individuelt skulle læse, forstå og med
egne ord frit fremlægge for klassen sammen med deres egen vurdering af den pågældende
kejser. Fremlæggelserne var stort set frie og selvstændige, deres vurderinger af
personlighederne var dog ganske korte og kantede.
Klassen havde drøftet sociale spørgsmål i skolen og i klassen og i fællesskab udarbejdet
’lovtavler’ indenfor ’Lærdom’, ’Praktisk’ og ’Socialt’. Tavlerne kan ses i klasselokalet.
Jeg har desuden gennemset en række skriftlige arbejder, s.k. hovedfagshæfter fra 6. 7. og
8. klasse. Også her er det sproglige niveau ganske højt: Eleverne kunne beskrive præcist,
ortografien var stort set fejlfri, sætningerne enkle og klare og teksten blev suppleret glimrende
af tegninger om emnerne.

Min vurdering er at eleverne generelt behersker dansk både som udtryksmiddel og som
kommunikationsform på linje med hvad man forventer af folkeskolens 9. klasse men at
de anvender sproget langt mere rutineret og varieret.

Regning/matematik.
8. klasse: De 4 regningsarter er alle eleverne fortrolige med og kan anvende dem uden
problemer. Alle elever kan desuden løse almindelige ligninger og de fleste kan løse ligningspar
med to ubekendte. Klassen kan også gennemskue sammenhænge mellem den matematiske ligning og den grafiske fremstilling, selv om anvendelsen af dette stof kanvolde enkelte elever vanskeligheder. Eleverne har arbejdet med udfoldning og med konstruktion af geometriske legemer (des.k. platoniske legemer) og alle kan gennemskue sammenhænge fra flade til rumform.Eleverne kender de grundlæggende begreber indenfor statistik og kan omsætte statistiskeobservationer til diagrammer. Eleverne i 6. klasse kunne regne og gengive enkle talopgaver – på tysk!
Min vurdering er at eleverne lever op til de færdigheder, man kan forvente af tilsvarende
elever i folkeskolen.

Engelsk: Der undervises i engelsk fra 1. klasse og eleverne har et naturligt forhold til
engelsk. Min vurdering er at de behersker engelsk så godt og indsigtsfuldt, at eleverne i 8
klasse har færdigheder, der generelt svarer til hvad man forventer af folkeskolens 9.
klasse.

5) Tilsynets vurdering af, om skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering
står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Det samlede undervisningstilbud er meget bredt idet der undervises i både kunstneriske,
håndværksmæssige og sprogfag gennem hele skoleforløbet.
Skolen praktiserer et bredt udvalg af metoder som udflugter, museumsbesøg, teateraftener,
gæstelærere mv. som gør undervisningen alsidig og varieret.
I den daglige undervisning fordres der et stort selvstændigt arbejde af eleverne: De skal
selvstændigt skrive og udforme referater af undervisningen mv., hvilket giver dem færdigheder
i både at lytte, huske og gengive stoffet på varierende måder.
Der anvendes ikke IT i undervisningen i de mindre klasser, som til gengæld bruger
megen tid og kraft til at udvikle og indøve deres færdigheder i håndskrift, tegning og
maling.
Den brede vifte af fag og metode ledsages af at eleverne er åbne og videbegærlige helt op
til 8. klasse. Dermed har de faglige kundskaber i ’tilsynsfagene’, der fuldt ud er på linje
med hvad der kan forventes af elever i folkeskolen.

6) Tilsynets vurdering af, om skolen overholder kravet i lovens § 1, stk. 2, 4. pkt., om at
forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.
Skolen ikke alene overholder kravet, den har en ganske bevidst holdning til både frihed
og folkestyre, der gennemsyrer undervisningen. Som eksempel fra årets tilsyn henvises til
de ovenfor omtalte ’lovtavler’ i 6. klasse.
Det er tilsynets vurdering at skolen på glimrende måde forbereder eleverne til at leve i et
frit, demokratisk samfund.
Ove Frankel
Tilsynsførende.

Tilsynserklæring 2009

1) Skolen: Rudolf Steiner Skolen i København, Skolekode: 101533

2) Navn på tilsynsførende: Ove Frankel .

3) Tilsynsbesøg med angivelse af, i hvilke klasser og hvilke fag tilsynet har overværet undervisningen.

Tilsynet fandt sted i februar og marts og omfattede en skriftlig opfordring til lærerne om at forberede svar på spørgsmål om undervisningsplaner, afvigelser, evaluering og opfølgning.

Jeg har overværet undervisning i 6. 7. og 8. klasse koncentreret om fagene dansk, engelsk og matematik. Jeg har samtalt med elever og gennemset tilfældigt udvalgte skriftlige arbejder.

Møde med lærerne.

Drøftelse af indholdet af skolens undervisningsplaner m.v.

Lærerne havde skrevet en fyldestgørende besvarelse af de 4 spørgsmål om undervisningsplanerne og evaluering, som de modtog den 12. februar - se ovenfor.

Min konklusion er, at skolen har et vågent og samvittighedsfuldt lærerkollegium, der ikke går på kompromis med deres indsats over for eleverne. Der er opmærksomhed på elevernes forskellighed, og der sættes ind over for læringsvanskeligheder i tide og med de kræfter, der er til skolens rådighed.

Det er desuden min opfattelse, at lærerne ved de daglige og ugentlige møder har eleverne og deres faglige og menneskelige trivsel som hovedemne.

Vi kunne på mødet konstatere, at der trives forskellige opfattelser af, hvad skolens læreplan er. Dette er ganske forståeligt, da Steinerskoler har tradition for at arbejde med læreplaner udformet på grundlag af Steiners anvisninger på forskellig vis gennem tiden.

Jeg må som tilsynsførende påpege, at det er nødvendigt, at skolen sørger for, at de læreplaner, der i skoleåret udføres i klasserne, er de, der er at læse på skolens hjemmeside. At man altså ikke har to eller flere sæt læreplaner, men samler dem på skolens hjemmeside og ændrer dem om nødvendigt, således at læreplanerne er synlige og giver et retvisende billede af skolens undervisning.

Dette vil – ud over at opfylde lovens krav – give en større gennemsigtighed og en tilgængelig historik for undervisningen. Lærerne og forældrene vil kunne anvende læreplanerne på skolens hjemmeside som udgangspunkt for skole-hjem samtaler, og ikke mindst vil nye lærere kunne konstatere, hvad eleverne har modtaget undervisning i af tidligere lærere.

Min anden opfordring skal være denne: At skolen fastlægger procedurer for evaluering af undervisning og læring samt gør dem tilgængelige på skolens hjemmeside.

4) Tilsynets vurdering af elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk.

Dansk: Jeg har gennemset en række skriftlige arbejder, s.k. periodehæfter fra 6. 7. og 8. klasse. Her var det sproglige niveau ganske højt: Eleverne kunne beskrive præcist, ortografien var stort set fejlfri, sætningerne enkle og klare, og teksten blev suppleret glimrende af tegninger om emnerne.

7. klasse imponerede med læsning og forståelse af noveller, de kunne uden videre sammenligne forskellige noveller, de viste i deres samtaler, at de havde forstået teksterne, og at de havde individuelle opfattelser af dem, som de kunne udveksle, så alle fik mere udbytte.

6. klasse læste ret komplicerede (historiske) tekster højt, de kunne gennemskue dem og drøftede dem til gensidig berigelse.

Der er ikke tvivl om, at eleverne generelt besidder dansksproglige færdigheder, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Regning/matematik. Elevernes arbejder i faget præger skolen med småudstillinger i gangene og ved modeller af platoniske legemer i klasserne samt fremstilling af vægte, så de kan danne grundlag for forståelsen af ligevægt og ligninger.

I 8. klasse behandlede eleverne kyndigt enkle statistiske opgaver og viste, at de kunne gennemskue dem. Eleverne havde vanskeligt ved at forholde sig til sammenhængen mellem en ligning og dens grafiske repræsentation. Men det er ret beset også stof for 9 klasse.

Selv om klassen har skiftet lærere vurderer jeg, at deres kunnen vil stå mål med, hvad der kræves i folkeskolen, i hvert fald når de når 9. klasse.

Engelsk: Der undervises i engelsk fra 1. klasse, og eleverne har et naturligt forhold til engelsk. Min vurdering er, at de behersker engelsk så godt og indsigtsfuldt, at eleverne i 8. klasse har færdigheder, der generelt svarer til, hvad man forventer af folkeskolens 9. klasse.

5) Tilsynets vurdering af om skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Indledningsvist skal det konstateres, at skolens undervisningsplaner for fagene lever helt og fuldt op til lovens krav. Det skal også konstateres, at kun en lille del af fagene er beskrevet på skolens hjemmeside. Planerne giver derfor ikke et fyldestgørende billede af skolens aktiviteter, der er langt bredere og mere nuanceret, end hjemmesidens undervisningsplaner lader ane.

Det samlede undervisningstilbud er bredere end det praktiseres i folkeskolen. Fag som musik, eurytmi, håndarbejde, sløjd og latin er fast på skemaet. Både engelsk og tysk undervises i alle skoleårene fra første klasse.

Skolen praktiserer et bredt udvalg af metoder som udflugter, museumsbesøg, teateraftener, gæstelærere mv., som gør undervisningen alsidig og varieret.

I den daglige undervisning fordres der et stort arbejde af eleverne: De skal selvstændigt skrive og udforme referater af undervisningen mv., hvilket giver dem færdigheder i både at lytte, huske og gengive stoffet på hver deres måde.

Denne brede vifte af fag og metoder har åbenbart bevirket, at eleverne er åbne og videbegærlige og dermed har faglige kundskaber i ’tilsynsfagene’, der mindst er på linje med, hvad der kan forventes af elever i folkeskolen.

6) Tilsynets vurdering af, om skolen overholder kravet i lovens § 1, stk. 2, 4. pkt., om at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.

Skolen ikke alene overholder kravet, den har en ganske bevidst holdning til både frihed og folkestyre, der gennemsyrer undervisningen. Dette kommer særligt til udtryk i tonen mellem lærere og elever: De behandler hinanden med omtanke og respekt.

Der trives et meget stimulerende læringsmiljø, hvor eleverne bl.a. opnår følgende skudsmål, der er at læse i Amager Bladet:

’Faktisk synes jeg, det er slående, hvor fornøjeligt og belærende det er at komme i klasser af børn på forskelligt aldersniveau og mærke, at de tager mere end bare et skønsomt ansvar for egen indlæring’.

Ove Frankel

Tilsynsførende.

Tilsyn på Rudolf Steinerskolen i København, marts-april 2008.
Tilsynsførende: Merethe Siim Magnussen

Tilsynsrapport 2008

Jeg har i foråret været tre gange på besøg på skolen, den 7. og 12. marts og den 11. april.
Det er mit første tilsyn på skolen, så det har været spændende at komme rundt og hilse på klasserne.
Jeg har overværet regning og engelsk i 2. klasse, dansk og engelsk i 4. klasse, regning og engelsk og tysk i 5. klasse, geografi, engelsk og tysk i 6. klasse og endelig farvelære og eurytmi i 7. klasse.

7. marts
Dagen begynder med fælles morgensang for hele skolen. De hundrede elever med lærere står skulder ved skulder og danner en firkant. Dagens to sange skal findes frem i sangbogen, så siges der godmorgen og alle synger med på de to forårssange. Der bliver spillet klaver til. En venlig og positiv stemning at sætte af fra til dagens gøremål.

I 2. klasse tager læreren imod børnene i døren med et håndtryk og et godmorgen.
De 16 børn finder ind på deres pladser, får sat taskerne og siger så
morgenverset stående bag stolene inden alle sætter sig.
Det er fredag, og efter protokolopråb laver børnene ved fælles hjælp et tilbageblik over gårsdagens skoledag. Klassen har regneperiode i disse uger, og tabellerne fra 1 til 10 hoppes, klappes, trampes, bevæges rytmisk og med stor opmærksomhed og enthusiasme af alle. Børnene danner to cirkler, den ene indeni den anden. Den yderste cirkel går nu rundt højre om, mens de
tæller og hopper på hvert tabeltal i 4-tabellen. Inderkredsen går modsat rundt også tællende men hopper på hvert tabeltal i 5-tabellen. Stor begejstring på de fælles tabeltal hvor alle hopper. Hovedregning øves, og igen inddrages kammerater, arme og ben.

På tavlen skrives additionsstykker, og børnene skiftes til at regne resultatet ud. 10 positionssystemet repeteres, og der tales om ettere, tiere og hundredere, og alle er med og byder ind. Så deles hæfterne ud, stykker skrives ned og regnes ud, nogle med hjælp fra sidekammeraten - “vi er i gang med det samme, så lad mig lige bruge dine hænder til at tælle på “ som en pige sagde.
Børnene bevæger sig lidt rundt, men det er regning de taler om.
Regnehæfterne, med farvestrålende tegninger der viser at alle fire regnearter er kendt stof, pakkes sammen, og det er blevet tid at slutte med et vers inden frikvarteret.

Lidt senere på dagen kommer jeg tilbage til klassen og overværer en engelsktime.
Der bliver sunget og talt på engelsk, og da de skal lege en huskeleg hvor de både får øvet ordskat og opmærksomhed, er der blikstille, og børnene følger med med stor interesse og siger med fin udtale navnet på tingene, efterhånden som de husker dem.

Denne dag er jeg også med 7. klasse til eurytmi. Der er en dejlig oplevelse at se disse teenagere bevæge sig rundt, først til klaverledsagelse, bagefter til recitation af et digt. De unge mennesker bevæger sig roligt og med stor indlevelse til både musik og tekst, hvilket er både rørende og tankevækkende den urolige 14-års-alder taget i betragtning.

Der blev også tid til at besøge 4. klasse en enkelt time. De havde musik og skulle repetere nodeværdierne inden de øvede "Spurven sidder stum bag kvist" i en tre-stemmig udgave på deres blokfløjter. Der var en del uro undervejs, men da de til sidst gik i gang med at spille, kunne alle på skønneste vis deres stemmer, og det samlede billede blev ganske fint.

12. marts
Efter morgensangen gik jeg med 5. klasse til hovedfag.
Inden det fælles morgenvers gjorde børn og lærer i fællesskab nogle fysiske øvelser for at komme ordentligt til stede. Det virkede meget samlende, og morgenverset blev sagt med både nærvær og følelse. Derefter reciterede to børn hvert et vers inden fløjterne kom frem og blæste vinter og mismod aldeles væk i en herlig tre-stemmig udgave af "Vinter farvel" . Så var dagen i gang. Årvågne og rolige børn gav sig nu til at øve tabeller; enkeltvis, løbende
rundt i kredsen, i duet, som call and response, alle tabeller til og med 13tabellen.
Derefter gennemgik klassen dagens lektier. Klassen var i gang med decimal-regning. Det blev nøje repeteret hvordan decimaler omsættes til brøker og omvendt, og både dagens lektier og nye stykker på tavlen blev gennemgået og forklaret med stor omhyggelighed. Eleverne skiftedes til at regne opgaverne på tavlen og højt forklare for kammeraterne hvad processen gik ud på. Stor opmærksomhed og koncentration både ved tavlen og ved
bordene. Og stor begejstring ved det sidste stykkes facit, - jah! det fik jeg også ! var der en der udbrød.
Derpå fulgte en klar og tydelig gennemgang af 10.positionssystemet og så endnu nogle regnestykker hvor den kvarte, den trekvarte og den hele fløde skulle omregnes til decimaler og adderes for så at ende med regnestykker med subtraktion af decimaltal.

Det er så tydeligt at mærke at undervisningen er fuldstændigt gennemvævet pædagogisk. Børnene er engagerede og opmærksomme og virker som om de fuldstændigt forstår stoffet eller lige er på nippet til at forstå det. Ingen øer af opgivenhed eller hægten af. Bemærkelsesværdigt er også børnenes respektfulde afventen hinandens svar undervejs i timen. Dejligt at se både ro
og engagement hos børnene!

Herefter gik jeg ind i 6. klasse hvor de 8 elever sad fordybede og
arbejdsomme midt i en geografi-periode om Europa. Hver elev havde fået tildelt et land i Europa og skulle dels lave en skriftlig opgave dels forberede en mundtlig fremlæggelse af opgaven for klassen. Både bibliotek og internet blev inddraget for at skaffe oplysninger om landene. Jeg kiggede lidt med over
skuldrene på eleverne og så både udførlige tekster og fine illustrationer.

I 1. og 2. fagtime var jeg med 5. og 6. klasse til engelsk og tysk. De to klasser er slået sammen i sprogtimerne.

Engelsktimen var på mange måder en klassisk engelsktime, med højtlæsning af en lille bog, spørgsmål til besvarelse i klassen, oversættelse og derefter lidt fri samtale på engelsk. Det var tydeligt at eleverne forstod det læste, og de svarede fint på spørgsmålene med hele sætninger og fin udtale. Der var
mange gode iagttagelser og kommentarer, og én elev opdagede en trykfejl i teksten!
For eksempel reflekterede klassen over navnet Bonebreaker. Måske navnet på en slagterfamilie, foreslog én, hvortil en pige indvendte at man jo får sit navn som lille, og da kan ens forældre vel ikke vide, hvad man kommer til at arbejde med. Til sidst blev et billede i bogen beskrevet på engelsk, og som afsked øvede klasserne et talekor, som de skulle optræde med til påske.

Den efterfølgende tysktime indledtes med recitation og fine kanons på tysk.
Tal, tabeller, ugedage blev øvet, små sætninger til at anskueliggøre hvordan det personlige pronomin i genetiv farves af det substantiv det knyttes til (seine Tasche/ ihre Tasche). Alle svarede med hele sætninger og igen med fin udtale.
Derefter blev der med stor interesse og koncentration arbejdet med den bog klassen er ved at læse for tiden. Timen afsluttedes med at den nye lektie blev gennemgået, både tekst og spørgsmål og endelig blev øveord til næste gang skrevet på tavlen (seit, noch, jetzt, vielleicht, nach), og farvelvers.

11. april
Efter morgensang som denne fredag byder på både en lille tysk forårssang sunget af 2. klasse og en engelsk forårskanon sunget af 4. klasse, går jeg med 4. klasse til hovedfagstime. Klassen har en danskperiode og er i gang med at øve et skuespil " Suttungs Mjød", der falder fint i tråd med 4.klasses vikingetema. Men først skal klassen sige morgenvers stående, og det varer lige en stund inden alle har fundet roen. Efter nogle korte instrukser angående
dagens øvning af skuespillet bevæger klassen sig hen i den store sal. Her sidder børnene i en halvcirkel, rollerne bliver fordelt og stykket øves igennem.
Børnenen står op når de siger replikkerne, og efter en stund mærkes tydeligt at stykket får fat i dem, og de begynder at agere mere med.

Deres lærer opfordrer alle til at tale højt, roligt og farve med betoninger hvor det passer. Næsten alle kan replikkerne udenad, enkelte må dog lige kaste et blik i manuskriptet. Efter første gennemspilning af stykket forlader jeg 4. klasse og går ind i 7. klasse.

7. klasse har en fysikperiode og arbejder med komplimentærfarver. Alle 15 elever sidder koncentrerede og tegner i deres hæfter den farvecirkel, som læreren har tegnet på tavlen. Blå komplimenterer den overforstående orange, rød den grønne og gul den violette. Roligt med mange små strøg vokser en farvecirkel frem i hvert hæfte, og mange lykkes rigtig godt med at få farveovergangene til at være nærmest umærkelige. På væggene hænger elevernes smukke tegnede studier af forholdet mellem lys og skygge, mellem
direkte og reflekteret lys, og i hæfterne kan jeg se de foregående perioder om
astronomi og geologi grundigt dokumenteret.
I denne tid arbejder klassen i dansk med uddrag af Tove Ditlevsens "Barndommens gade". Eleverne arbejder med tekstanalyse, personskildring, fortællerholdning, egen formulering og naturligvis grammatik. Læreren fortæller at arbejdet med det danske sprog i alle dets aspekter ligger ham meget på sinde, og gennem årene har han læst en masse højt for klassen for blandt andet på denne måde at være med til at skabe et forhold til litteratur.
Mens læreren og jeg taler om klassens arbejde, tegner eleverne hyggeligt småsnakkende videre på deres farvecirkler.

Sammenfattende for mit besøg på skolen kan jeg sige, at det faglige niveau jeg har set er fuldt på højde med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Skolen er fagligt båret af meget kompetente, engagerede lærere, der arbejder struktureret med den antroposofiske pædagogik som klangbund. Lærerne formår at skabe arbejdsro, og deraf opstår arbejdsglæde og en levende og sammenhængende faglighed.

Den kantethed bygningerne møder en med, når man kommer udefra første gang, fortoner sig meget hurtigt så snart man kommer indenfor og mærker skolens væsen. Her er varme og venlighed uanset hvor man vender sig.

Nu er fagligheden jo fokuspunktet i tilsynet, og elevernes faglighed giver ingen anledning til uro. Men noget som jeg virkelig har bemærket mig disse dage på skolen er den respekt, der lever både mellem børn og lærere men også
børnene imellem. Børnene udviser en ligefremhed og en venlighed som både er meget rørende, men fremfor alt utrolig vigtig når vi taler om at opdrage mennesket til at kunne indgå i et samfund med frihed og folkestyre. Og jeg kan ikke se andet end denne rundhed i det enkelte barn er vokset frem som resultat af det menneskesyn der bor i antroposofien. Ved at undervise så helheden i mennesket tilgodesees, styrker man på en harmonisk måde de enkelte aspekter i mennesket.
Dette kan man ved selvsyn opleve her på skolen på Engvej.

Sidst opdateret ( Saturday, 20 March 2010 )