Slutmål efter 9. klasse
Ved slutningen af 9. klasse skal eleverne:

• have kundskaber om verdenskortet, om forskellige landes og regioners placering og forhold til hinanden, kende til relevante navne over hele jorden
• have kundskaber om sammenhængen mellem menneskets arbejds- og livsbetingelser i forskellige regioner og relevante ydre faktorer som f.eks.  klima, jordens beskaffenhed, forskellige naturforeteelser o.l.
• kende til globale naturgeografiske kredsløb samt globale menneskeskabte kredsløb i forbindelse med økonomi, produktion, ressourceforbrug, forurening og miljø
• have kundskaber om hvordan mennesker lever og arbejder i forskellige miljøer i verden
• have kundskaber om hvordan vigtige forandringer i samfundet, som industrialiseringen, urbaniseringen og udbygget kommunikation, påvirker livsvilkår og landskab med udgangspunkt i danske forhold
• have grundlæggende kundskaber i astronomi
• have kundskab om hvordan man selv søger og bearbejder information
• have kundskab om de geologiske processer og hvordan de virker formende på landskabet. Hertil indgår kundskab om mineralernes og bjergarternes dannelse, erosion og forvitringsprocesser, seismologi og dannelsen af fossiler
• have kundskaber om jordens tidsperioder og livets udvikling, evolutionen
• have kendskab til hvordan man i felten  gennem direkte egne iagttagelser kan studere landskabets egenskaber og historie samt sammenhænge mellem miljø og samfund

Delmål efter 6. Klasse

Ved slutningen af 6. klasse skal eleverne:

• have kundskaber om deres hjemstavns (skolens) geografiske betingelser, dyrkning, industri og historie
• kunne forstå hvad et kort er og hvordan man selv kan tegne et kort. Have begreb om afstande samt navne på relevante steder og områder
• have kundskaber om Europas og især Nordens geografi med betoning af de ligheder og forskelligheder der kommer til udtryk topografi og kulturliv
• have relevante kundskaber om navne
• have kundskaber og jordens klima og vegetationszoner
• have kundskaber om udviklingen af det nordiske natur og kulturlandskab fra sidste istid og til i dag. Danske landskabstyper
• grundlæggende kundskaber om de almindeligste bjergarter og mineraler
• være vidende om hvordan hver enkelt individs handlinger indvirker på nærmiljøet og den sociale samvær i samfundet

Faget i klasserne - fagplanen

3. klasse

• Den egentlige geografi begynder først i 4. klasse, men vi nævner her den optakt som gøres i 3. klasse i forbindelse med den første kulturhistorie. Gennem fremstillingen af de klassiske hovederhverv og deres tilknytning til naturen ("elementerne"), forberedes den egentlige geografi både m.h.t. natur og kulturaspektet. Tilknytning til de lokale forhold er væsentlig og indeholde allerede et element af hjemstavnslærer.
  

4. klasse

• hjemstavnslære, især skolens nærområde
• Danmarks geografi er hovedtemaet med landsdele, byer, havområder, øerne mm.
• de mest typiske landskabsformer, klima og vegetation som grundlag for ernæringsgrundlaget
• den første korttegning

5. klasse

• Norden er hovedtemaet og den geografiske forståelse der blev grundlagt i 4. klasse skal nu konsolideres
• der lægges vægt på af få det typiske frem ved hvert land
• topografisk forskelle ligesom kultur og erhvervsmæssige forskelle
• korttegning

6. klasse

• hovedtemaet er Europa, der fremstilles som en geografisk helhed med sine landskaber, bjergkæder, dalstrøg, floder, lavland, højland og tilgrænsende havområder, ligesom variationer i jordbundsforhold, vegetation og klima belyses
• menneskets virksomhed i de forskellige sprog og kulturområder
• jordens klimazoner og de tilhørende biotoper
• selvstændig brug af kilder, bibliotek og korttegning indgår som en naturlig del af undervisningen
• Geologi/mineralogi
• de forskellige bjergarter og deres betydning for landskabet, de vigtigste bjergarter beskrives mere indgående - det dansk landskab
• forskellige former for sedimenter - sand, ler og kalk
• mineralogi, de grundlæggende mineraler i bjergarterne, krystaller, mm
  

7. klasse

• hovedtemaet er verdens geografi set ud fra kontinenternes indbyrdes forhold og egenart
• der arbejdes med udvalgte kontinenter, hvor naturen,  de klimatiske og biotopiske forhold sættes i forhold mennesket kultur og erhverv - danske forhold berøres ligeledes
• korttegning
• Astronomi
• de forskellige verdensbilleder, begyndende med det geocentriske gennemgås
• de grundlæggende astronomiske fænomener gennemgås
• astronomiens historie belyses gennem forskellige relevante biografier
  

8. klasse

• andre verdensdele (i forhold til. 7. kl.) med hovedvægten lagt på handel og økonomi er hovedtemaet
• f.eks. Amerikas og Afrikas geografi og etnografi
• kolonisering, trekantshandlen, globaliseringen af varehandlen, baggrunden for vor tids økonomi og problemer - f.eks. ressourceforbrug, miljø og forurening, eksempler på konflikter der er geografisk begrundet
  

9. klasse

• Geologi
• hovedtemaet er forskellige geologiske processers nedbrydning og opbygning af jordskorpens overflade
• grundfjeldets dannelse
• sedimentære bjergarters dannelse
• kontinenternes opbygning, pladetektonik og kontinentaldriftsteorien
• forvitring og erosion
• jordens tidsperioder