Ved slutningen af 9. klasse skal eleverne:

• aktivt kunne deltage i samtaler og diskussioner samt mundtligt gøre rede for et stykke arbejde så indholdets betydning tydeligt fremgår
• kunne læse skøn- og faglitteratur samt avisartikler om almene emner, sikkert og med indlevelse, sådan at indholdet kan gengives sammenhængende
• kunne udtrykke sig mundtligt og skriftligt om tanker, følelser og erfaringer på en sammenhængende og varieret måde
• kunne skrive historier, breve, sammenfatninger og redegørelser således at indholdet tydeligt fremgår og eleven dermed behersker skriftsprogets normer for stavning, sætningsopbygning og tegnsætning
• have elementære kundskaber om sproget og kunne gøre iagttagelser af menneskets forskellige sprogbrug, for der i gennem at kunne videreudvikle sit eget sprog.
• kende til relevante store skønlitterære værker og forfatterskaber som indgår i vor kulturarv
• kunne udtrykke sig gennem billeder, lyd, tekst samt dramatisk form
• kunne læse norske og svenske tekster med forståelse

Delmål efter 3. klasse

Ved slutningen af 3. klasse skal eleverne:

• kunne udtrykke sig både mundtligt, skriftligt såvel som dramatiserende,  på en alderssvarende tilfredsstillende måde
• kunne være aktiv lyttende
• kunne læse lettere kendte og ukendte tekster

Delmål efter 6. klasse

Ved slutningen af 6. klasse skal eleverne:

• kunne skrive historier i forskellige genre, breve, optegnelser og redegørelser med tydelig håndskrift og på en sådan måde, at modtageren kan forstå det
• mundtligt kunne fortælle og redegøre for en oplevelse, så indholdet bliver  begribeligt for lytteren
• kunne læse  sikkert op
• kende til og kunne bruge de almene regler for retskrivning og stavning
• i arbejdsbøger kunne formulere egne refleksioner samt berige fremlæggelsen med små digte, billeder m.m.
• have opøvet en fornemmelse for sprogets lydkvalitet gennem faget eurytmi samt gennem recitation af vers og digte -  alene og i grupper
• have øvet sig i at genkende og kunne arbejde med de forskellige ordklasser og verbets tempusformer
• have øvet sig i at arbejde med sætningsanalyse og tegnsætning
• have arbejdet med lettere norske og svenske tekster

1. klasse
Det første skoleår, en kort metodisk kommentar

• arbejdet i 1. klasse har som mål at barnet bliver kendt med og kan skrive de store bogstaver
• folkeeventyret er det centrale fortællestof. Ved siden af eventyrerne  fortæller man om den omgivende verden gennem sagn og fortællinger om forskellige stene, planter eller dyr, om stjernernes gang på himlen eller om menneskets arbejde på jorden
• formtegning,  recitation, sang og bevægelse
• skoleåret afsluttes med et større eventyrskuespil
• det primære mål er ikke at eleverne skal kunne læse i 1. klasse, men at involvere barnet i et aktivt, vækkende og glædesfyldt møde med det talte, skrevne og læste ord

2. klasse

• at lære at skrive er årets hovedtema. De små bogstaver introduceres i sammenhæng med opøvningen af en rigtig håndskrift
• fabler og helgenlegender er det centrale fortællestof. Fortællinger om naturen fortsættes
• formtegning, recitation, sang og bevægelse, skuespil
• egne små tekster skrives og læses

3. klasse

• det gamle testamente er det centrale fortællestof sammen med fortællinger om de gamle hovederhverv: bonden, fiskeren, hyrden og smeden
• indsigt i årets forløb og menneskets forskellige arbejdsopgaver
• en sammenhængende håndskrift, skråskriften, bliver etablere.
• skrive digte og fortællende tekster i grupper og individuelt
• orddiktat introduceres
• læse ukendte tekster
• formtegning, recitation, sang og bevægelse, skuespil
• den første grammatikundervisning introduceres
• husbygning

4. klasse

• det centrale fortællestof er den nordiske mytologi, vikingetidens historie samt udvalgte heltesagn
• formtegning, recitation, sang og bevægelse, skuespil
• håndskriften plejes, fyldepennen introduceres. Andre skriftformer
• brevskrivning påbegyndes, orddiktat og lettere diktater
• udforme frie genfortællinger ud fra noget kendt og selvoplevet i vekselvirkning med fælles tekster
• fælles læsestof, højtlæsning og stillelæsning
• samtaler om det læste.
• udsagnsordet tider. Første sætningslærer og arbejdet med navne- og tillægsord udvides
• retskrivning

5. klasse

• de gamle kulturepoker udgør det centrale fortællestof med de græske myter og heltesagn som det væsentlige tema
• i skrivning øves elevernes personlige udtryk via genfortællinger og frie opgaver.
• sketcher og dialoger skrives og fremføres
• brevskrivning. Diktater
• formtegning, recitation, sang og bevægelse, skuespil
• veksle mellem forberedt og uforberedt højtlæsning, stillelæsning
• genfortælle læste bøger mundtligt såvel som skriftligt
• direkte og indirekte tale. Anførselstegn og øvrige sætningstegn. Udsagnsordets aktive/passive form. Ordklasser

6. klasse

• roms historie, Jesu liv og den europæiske middelalder udgør det centrale fortællestof
• sætningsanalyse, sprogets iboende love, retskrivning og tegnsætning er de centrale områder for klassetrinnet
• større selvstændighed omkring informationskilder øves
• skriveglæden søges vedligeholdt gennem frie fortællinger, sketcher/gysehistorier o.l.  Hvad der er et "godt" skrivesprog øves
• brevskrivning også forretningsbreve. Diktater og skoleavis
• højtlæsning plejes, med både prosa, poesi og skuespil
• recitation og skuespil
• håndskriften plejes med kalligrafi

7. klasse

• fortællinger om folk og kulturer fra forskellige verdensdele udgør det centrale fortællestof sammen med biografier om store personligheder
• stifte bekendtskab med og bevidstgøre de forskellige genre
• øve det personlig udtryk i f.eks. stile. Disponering og form
• formulere egne tanker og følelser skriftligt og mundtligt gennem stile, diskussioner og samtaler, både i grupper og individuelt
• forskellen i sprogbrug ved beskrivende og meningsytrende omtale af f.eks. en bog
• kalligrafi, recitation, norsk og svensk
• modalverber, hoved- og bisætninger, sætningslære, sætningsanalyse, ordbestemmelse, retskrivning og diktat
• fremmedord, synonymer, antonymer - brug af ordbog

8. klasse

• den mangeårige tradition med fortællestof afsluttes i 8. klasse med biografier af personligheder fra især den industrielle revolution
• at betragte sproget udefra er et hovedtema. Episke, dramatiske, prosaiske og poetiske tekster
• fortællende, betragtende og beskrivende stilopgaver er et tyngdepunkt
• norsk og svensk lyrik og læsestof
• et stort dramatisk værk opføres. Shakespeare, Schiller, Holberg e.l.
• samtaler og diskussioner om vedkommende og nutidige emner
• overblik over grammatikken, bevidstgørelse af sproglige virkemidler, retskrivning og brug af ordbog er centralt

9. klasse

• litteraturhistorie, romantikken, humor og idealismen belyses især ved hjælp af biografier
• vedligeholdelse og repetition af reglerne inden for grammatik, ortografi og syntaks
• skriftlige arbejder i forskellige stilarter
• introducere disposition til en ræsonnerende opgave
• samtaler og diskussioner v.h.a. saglige argumenter og ordstyrer